|
Oplev Sydslesvig og grænselandets omtumlede historie. På busturen fra Møgeltønder hører vi om stormfloder, inddigninger, grever, konger og krige, og vi ender ved den gamle danske grænseflod, Ejderen. Inden vi går om bord på skibet Adler V ser vi på det imponerende sluseanlæg ved Ejderens udløb i Vadehavet.
.583784722255440.jpg) Mens vi sejler på Ejderen serveres formiddagskaffe. Vi fisker med minitrawl efter bunddyr og fisk, og måske er vi heldige at se sæler. Efter godt en times sejlads lægger vi til i Tönning, den gamle danske garnisonsby. Herfra går turen igen i bus gennem marsken til Friedrichstadt, den smukke "hollænderby" med gavlhuse og kanaler. Her spiser vi i Holsteinisches Haus en lækker frokostbuffet, inden turen går tilbage til Møgeltønder. Turen er en enestående SAFARI på kryds og tværs i Sydslesvig. Forventet hjemkomst ca. kl. 17.30. Naturpris I er voksenpris for JV-abonnenter (husk: oplys abonnementsnr.). Naturpris II er børnepris for JV-abonnenter.
|
|