Tilbage til forsiden.
Sort SafariHvidGraaSolFugleSafariØstersSafariØvrige NaturTureHelgolandJules Verne
Sort SalgBørneSafariSort SolSælSafariForedragNaturOpholdVIPranger
TurArrangør
 TurKalender
 Sort Sol hjemmeside
Sort sol 13

Hvad er Sort Sol?
Sort Sol ses om foråret og efteråret, når stærene samles i Tøndermarsken i enorme flokke til træk. Stærene kommer fra alle landene omkring Østersøen og Norge. 
Lige før stærene går ned på jorden for natten, tegner de store flokke fascinerende mønstre på himlen - det kalder man Sort Sol. 

Hvorfor i Tøndermarsken?
Overnatningsballetten ses flere steder i landet, men de største flokke finder man i Tøndermarsken. Stærene kommer til marsken for at æde stankelbens- og gåsebillelarver, som findes i de største mængder i fugtige græsmarker. Om dagen søger de især føde i de ydre koge af Tøndermarsken og om natten opsøger de tagrør, hvor de overnatter.

Hvorhenne i Tøndermarsken?
Overnatningsområderne flyttes hele tiden for at snyde rovfuglene og fordi tagrør efter nogle dages benyttelse brækker, hvorved stæren kommer til at side med fødderne i vand. Det koster for meget energi. Man kan derfor aldrig være helt sikker på hvor stærene går ned til overnatning.

Hvor mange i hele landet?
Antallet af stære er gået tilbage i de sidste mange år, særlig stærk har tilbagegangen været på Sjælland og i det nordlige Jylland. Siden 1976 en reduktionen på omkring 50%. Bestanden de sidste to år har været i fremgang, med flere til overnatning i Tøndermarsken.

Inddeksværdi

Hvor mange fugle er der i en sort sol-flok?
Sort Sol i Tøndermarsken kan enkelte gange rumme op til 1 mill. fugle. Når overnatningsflokken bliver over 500.000 fugle splittes flokken dog op, da der bliver for megen indre uro.

Hvorfor flyver stærene i store flokke?
Det ved man faktisk ikke præcist. Men en årsag kunne være, at stæren er snæver- og nærsynet og derfor har svært ved at opdage fjender. Stærens øjne sidder som hos os mennesker: Den ser godt frem, men ikke til siden eller bagud. Placeringen er ideel, når den skal fange stankelben, men en bagdel når den skal holde vagt. 
I de store flokke er stærene formentlig bedre i stand til at afvise angreb fra rovfugle. 

Kan stærene ikke forsvare sig mod rovfuglene?
Normalt lykkes det rovfuglene at få fat i mange stære i de minutter hvor Sort Sol foregår. Men det sker, omend uhyre sjældent, at stære får succes med at skide en rovfugl ned. Lykkes det ved et tilfælde at gylpe og skide på rovfuglens fjerdragt, klæber fjerene sammen så rovfuglen mister flyveevnen. Stærene reagerer promte med et sandt bombardement af gylp og skid. To gange på 20 år er det registreret at en ung duehøg er druknet fordi den har mistet flyveevnen over vand.
Når stærene har sat sig og alt er mørkt og roligt, sker det at der kommer en stor hornugle, som uden nogen form for frygt går til angreb på de sovende stære. Der opstår altid total panik og overnatningsstedet opgives øjeblikkeligt.

Foto af fugleflok 2

Sort Sol luftballet - en personlig beskrivelse

Det hele begynder hver gang med store forventninger. En time før solnedgang skal man være på pletten, og altid spørger man. " Kommer de nu også i dag og står vi mon på det rigtige sted?" Det ved man aldrig, for stærene flytter ofte.
De sidder derude spredt rundt omkring i Marsklandskabet. Men der sker intet, absolut intet, kun ser det ud til at flokkene bliver større og større, men de kommer nok ikke i dag! 
Så pludselig, som ved et trylleslag, kommer de alligevel, den første lille flok flyver hen over det sted de brugte som soveplads i går, så den næste, og den næste, og pludselig "vælter" der stære ud af himlen, de kommer fra alle verdenshjørner – det er helt utroligt, at der er så mange stære, og at de alle kommer lige netop her til sovepladsen i Marskens rørskove. Men det gør de, vores egne ynglefugle, Østersøens og Norges stære, fordi her i marsken er der masser af føde i de våde græsmarker.
Enorme flokke bølger hen over himmelrummet. Flokke på op til 45.000 fugle flyver som om de er en stor amøbe, ejendommeligt at de kan koordinere deres flyvning så perfekt.
I løbet af kun 20 minutter opføres Sort Sol, og helt utrolige formationer tegnes på himlen, når stære og falke kæmper! For det er først rigtig flot, når falke og høge angriber, og det gør de næsten hver dag, fordi disse rovfugle gerne vil have stær til aftensmad.
Lige så pludselig som det hele startede er det ovre igen. Stærene har sat sig til ro i tagrørene, nu venter de på at det igen bliver lyst, så de kan komme ud i de våde enge efter deres livret – stankelsbenslarver.


 Print artikel
              
Kom med på Sort Sol her og nu.

Husk Sort Sol skal opleves live sammen med Sort Safari.



Kommende arrangementer
 
SælSafari Rømø ☼ (De 5 Store)
30-08-2014 10.10

Velkommen på SælSafari
Kom med ud og sejl i Nationalpark...

 
ØstersSafari
30-08-2014 11.00
Velkommen på ØstersSafari
med indsamling af verdens frækkeste råvare.

En naturoplevelse helt tæt på, når v...
 
☼ Sort Sol ☼ Schwarze Sonne ☼ Black Sun
30-08-2014 18.00
Velkommen til Sommer Sort Sol
Welcome to Black Sun Summer
Herzlich willkommen zur Schwarzen Sonne Sommer
 
Flodkrydstogt i Nordtyskland med hjuldamper og vikinger (JV)
31-08-2014 07.30
Velkommen på Flodkrydstogt - SchleiSafari 
... med hjuldamper og vikinger

Det er ikke ofte der er mulighed for at k...

 
RømøGold
31-08-2014 10.00 - 12.00

Velkommen på RømøGold



Find din tur i Sort Safari's samlede turprogram...




Aktuelle presseklip

  Sort Safari Slotsgaden 19 Møgeltønder DK-6270 Tønder
T +45 7372 6400 E info@sortsafari.dk W www.sortsafari.dk