Sæl-info

Sæler, sæler og atter sæler

Pludselig er de der, sælerne med deres runde hoveder. Nysgerrigt betragter de os og vi dem. Et intenst møde i naturen. Tidligere var de jaget og efterstræbt på grund af pelsen og deres dygtighed til at fiske. Jagten fordrev sælerne og gjorde dem sky og meget forsigtige. Nu er de jagtfredet og er ved at vænne sig til, at mødet med os mennesker ikke betyder efterstræbelse.  

Derfor kan vi nu igen opleve de fascinerende sæler mange steder i Vadehavet. Ved åudløbene og i havneområderne ses enkelte sæler, og de store rastende flokke opholder sig på fjerntliggende højsande, hvortil man kun kan komme med båd. 

I Vadehavet er der to arter, spættet sæl og gråsæl.

Spættet Sæl  - den talrigeste

I det danske Vadehav er der omkring 3000 spættede sæler. Det ved vi, fordi vi tæller bestanden bl.a. fra fly. Antallet af sæler er stigende.
Store dele af bestanden bukkede for få år siden under for en virus, som måske kom hertil med strejfende grønlandssæler, eller måske var det gråsælen der var bærer af virusen, vi ved det ikke. Chancen for at se spættet sæl er størst omkring Rømø, Mandø og Langli.

Gråsæl – 300 kg rovdyr!

Tidligere var gråsælen talrig, men forsvandt pga. jagt. Heldigvis er den nu tilbage og kan ses flere steder i Vadehavet, især omkring Rømø.

Når den er 10 år gammel er den udvokset, og hannen opnår en betragtelig størrelse, 300 kg og op til 2.2 meter  - det største rovdyr i Danmark.

 
Tilpasset et liv i vand

Sælerne lever morgen, middag og aften af fisk.
De er ikke kræsne, de tager de hyppigste fiskearter og æder hver omkring 2-4 kg fisk pr. dag.
Når det skal gå hurtigt, kan sælen svømme op til 35 km i timen, og skal det gå ekstra hurtigt, skyder den sig op af vandet som en delfin.
På landjorden er de langsomme, her maver de sig frem med 5-10 km i timen. I det lavvandede Vadehav dykker de få meter ned og er oftest neddykket omkring 5 minutter.

Sæler er fede. Det er spæklaget der beskytter dem mod vandets kulde, så fede sæler er sunde sæler.

Sæler vil gerne på land for at hvile. Her føder hunnen også sin unge, og med varmen fra sommersolen stimuleres pelsskiftet.

På landjorden er den ikke særlig aktiv, den sover, gaber, soler sig, sover og gaber.
 

Lad dem hyle!

I juni og juli, samtidig med badesæsonen, føder hunsælen én unge. Hunsælen føder ungen på en velvalgt plads, en gang imellem er det på badestranden. Alene og forladt ser den ud, den nyfødte sælunge, en såkaldt hyler, men den er ikke forladt. Den har kun behov for at få mælk få
gange i døgnet. Berører vi den nyfødte sælunge sker det ofte, at hunnen ikke vil acceptere ungen, så den dør af sult - derfor: Lad dem hyle!

Fødselsvægten er på omkring 10 kg, og efter kun 4-5 uger vejer den 35 kg. Moren derimod taber i vægt. Ved fødselstidspunktet vejer hun omkring 100 kg, og efter fødslen og diegivningen vejer hun 5 uger senere kun 50 kg. Fem uger gammel må ungen selv finde ud af hvordan man fisker og lever som sæl.

Moderne sælforskning afslører lange udflugter.

Enkelte sæler i Vadehavet har i perioder båret satellitsender. Det har givet megen ny viden om
sælernes færden, blandt andet kommer de langt
ud i Nordsøen for at søge føde. De er ikke nødvendigvis knyttet til et bestemt område i Vadehavet, men kan let udvandre. F.eks. fik en sæl sender påsat på Rømø og svømmede direkte til Holland!

Hvor kan sæler opleves ?

De bedste steder at se sæler i Vadehavet er ved
Rømø.

Oplev sæler med naturvejleder fra Sort Safari^®

 

SælSafari med skib fra Havneby juni - sep.
Book SælSafari her

 
SælInfo

Alder op til 38 år

Spættet Sæl:
Han 120 kg / 1,8 meter 

Hun 100 kg / 1,5 meter

Gråsæl:

Han 300 kg / 2,2 meter

Hun 150 kg / 1,8 meter

Modermælk 50 % fedt

(komælk 4 %)

Hvor er sælen - her og nu vandring

Satellitovervågning
www.fimus.dk/saeltael.html